......kunne jeg lige nå en lille vandring rundt i haven blandt spir, "honning vandfald" og desværre også dræbersnegle.
De høje slanke spir fra digitalis er begyndt deres udspring og landingsbanen gøres klar til havens summende bier. De underskønne purpurkongelys/Verbascum jeg såede sidste år har fuld gang i den romantiske blomstring og de høje honningløg er begyndt at smide kåben....hvis man ikke vidste bedre skulle man tro det var juni.